Behind the sense

Japp Production er et lille fleksibelt team, som ikke går af vejen for en tur til det Fjerne Østen, den afrikanske savanna eller Lystrups dybeste jungle, hvor firmaet i øvrigt har til huse.

Alle vore grafik og editerings suits er udstyret med state of the art EDB systemer –  flankeret af rummelige askebægere,bløde møbler og store datamat reserver.

Nyskabende effektløsninger udføres sikkert i vore 4K systemer, som også flankeres af vel tempererede Humidorer, alle indeholdende dagens cigar.

I vor Mercedes Benz ENG vogn, årgang ’68 forefindes 4K kamera, skinner, kran og lysudstyr, samt et avanceret kogeblus med gryde og potte.

Optagelser foretages endvidere i vort studie, hvor stor loftshøjde, store lamper og i det hele taget store forhold, står i skarp kontrast til den lille hyggelige bar, hvor en Von Oosten bitter sædvaneligvis vil være af finde. Her tages dog forbehold for uplanlagt besøg fra DR.

 

 

 

Mange års erfaring

Japp Production blev startet af Ole Japp i 1988

Kontakt os

Vi vil meget gerne høre fra dig